Hvordan man ved, om et barn er farveblind

Farveblindhed er en øjenlidelse, der indebærer at have svært ved at differentiere farver. Det skyldes sædvanligvis en retinavn og dets oprindelse er normalt arvelig. Det påvirker mænd mere end kvinder. I tilfælde af børn er det bekvemt at opdage det så hurtigt som muligt, og der er nogle retningslinjer for at realisere. For at vide, om et barn er farveblind, giver vi dig følgende tips til at finde ud af.

1

Farveblindhed har forskellige grader af påvirkning, og det er ikke altid let at indse, om vores barn lider af denne sygdom. Under alle omstændigheder påvirker det sædvanligvis det mandlige køn i større grad.

2

I skolen begynder børn at lære farver. I denne fase af læring skal vi være opmærksomme på at opdage, om vores barn har en tendens til at forvirre farverne eller ikke skelne dem klart. Nitti procent af farveblinde mennesker er "svage til røde eller grønne." Dette er det første skridt til at opdage sygdommen.

3

Vi kan lege med vores søn for at se om han er colorblind . For eksempel kan vi lege med farverne på frugterne og spørge: hvilken farve er denne pære? Hvilken farve er dette æble? Og tjek godt, hvis det virkelig forvirrer farverne. Ved at spille vil den lille være mere afslappet, og vi vil kunne tjekke det lettere.

4

En anden måde at vide om et barn er colorblind er at udføre Ishihara testen . Det er en velkendt metode, der består af genkendelse af tal indenfor farvede prikker. Der findes flere faser af metoden, der gør det muligt at kende graden af ​​inddragelse af farveblindhed .

5

Hvis vi har mistanke om, at vores søn er farveblind, er det bedst at gå til en øjenlæge for at bekræfte diagnosen. Utvivlsomt vil en specialist bestemme graden af ​​farveblindhed hos barnet og give os retningslinjer for, at barnet skal leve med sygdommen, da der ikke er nogen kur.

6

Det anbefales at opdage, om et barn er farveblind, udføre en forebyggende oftalmologisk undersøgelse inden fire år. Hvis vores barn er farveblind, er det tilrådeligt at diskutere det med lærerne for at tilpasse aktiviteterne og skoleøvelserne til barnets sygdom.